Mennesket frem for systemet

Borgere der har brug for hjælp oplever, at de bliver mødt af en mur af bureaukrati og kassetænkning. Borgernes retssikkerhed bliver ofte svigtet til fordel for systemtænkning – og det skal vi naturligvis aldrig acceptere. Retssikkerheden er vigtig – og mennesker skal have den rette hjælp fra starten. Tidlig indsats betaler sig.

Konservative vil:

🍀 Sætte et mål om at Herlev Kommunes omgørelsesprocent skal være på et minimum. Fejl i behandling af borgere må aldrig blive en normalitet.

🍀 Sikre at borgerne bliver mødt af en koordinerende person, som kan guide og hjælpe borgeren i det kommunale system, så borgeren ikke selv skal være projektleder for at få den rette hjælp. 

🍀 Ansætte en borgerrådgiver, som skal yde uvildig rådgivning, guide og hjælpe borgeren til at kende hans eller hendes pligter og rettigheder.